Forældreråd

Bøgeskovgård har et forældreråd med repræsentanter fra begge afdelinger og alle huse. Derudover sidder leder og souschef med i rådet. Vi vælger medlemmerne på forældremøderne i efteråret.
Forældrerådet skal høres i forbindelse med overordnede pædagogiske tiltag samt disposition af midler i vuggestuen og børnehaven. Skolens ledelse og bestyrelse har den endelige kompetence i forhold til vuggestuens og børnehavens aktiviteter, hvorfor forældrerådet ikke har formel indflydelse på vuggestuens og børnehavens drift.
Forældrerådets formål er at fremme et godt samarbejde mellem forældre, skole og personale/ledelse samt at fremme forældres deltagelse i vuggestuens og børnehavens liv. Emnerne på møderne er bl.a.: Orientering fra vuggestuens og børnehavens ledelse, dialog om hverdagen i institutionen, forældre/børn-arrangementer, arbejdsdage, sponsor- og fondsansøgninger.