Hente barn

Hente barn
Vi har ikke ressourcer til, at gøre jeres barn klar om eftermiddagen. Vi er ofte i gang med en aktivitet med mange børn og kan derfor ikke gå fra de mange, for at finde et enkelt barn.
Husk, at have god tid når I henter jeres barn. Børnene vil gerne vise rundt og fortælle om de spændende ting, de har oplevet. Vær nærværende – lad mobilen ligge i bilen eller tasken.

Legepladsen
SPOR 4´s legeplads er stor! Der er mange steder, man kan lege og gemme sig. Børnene kan være i gang med en leg et sted, i et legehus eller bag en skrænt. De kan også være i hallen, så hav god tid. Der er altid en eller flere voksne, der holder øje med legepladsen.

Tilsyn – krydslister – farvel til en voksen
Vi fører tilsyn med børnene og sikrer os, de kommer og går, som de skal. I hver afdeling ligger klassernes krydslister. Når I henter jeres barn, skal I altid huske at “krydse” jeres barn ud på listen. Jeres barn skal også sige farvel til en voksen fra barnets hus.

Forsinkelse
Er der problemer med at nå frem til tiden pga. vejret eller lignende, skal vi have besked. Hvis uheldet er ude, og I skulle blive forsinket, vil en medarbejder blive her, indtil I er nået frem.
Anden gang man er forsinket, vil der blive opkrævet et beløb på kr. 450,-, da det koster skolen overtidsbetaling. Beløbet opkræves sammen med den førstkommende skolepengebetaling.

Print Friendly, PDF & Email