Opfølgning på trivselsundersøgelsen fra efteråret 2019

På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Derimod er der lovkrav om at lave en undervisningsmiljøvurdering.

På Helsinge Realskole imødekommer vi dette krav ved at gennemføre en trivselsundersøgelse blandt eleverne hvert år, da trivsel er én af skolens fire kerneværdier.
I efteråret 2019 har alle elever fra 0. – 9. årgang således gennemført en trivselsundersøgelse.

Skolen gør brug af Undervisningsministeriets trivselsværktøj www.nationaltrivsel.dk, som er en officiel net-baseret trivselsundersøgelse, hvor vi, for at være 100 % objektive, ikke foretager nogen udvælgelse af emner overhovedet. Undersøgelsen er anonym. Eleverne på 0. – 3. årgang besvarer 20 spørgsmål, eleverne på 4. – 9. årgang besvarer 40 spørgsmål.

Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen.

  • Indikator 1: Social trivsel bygger på spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
  • Indikator 2: Faglig trivsel består af spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
  • Indikator 3: Støtte og inspiration består af spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte.
  • Indikator 4: Ro og orden med spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen.

Trivselsmålingens 40 spørgsmål for 4. – 9. årgang er suppleret med ekstra spørgsmål, der ikke kan grupperes i disse indikatorer samt ekstra spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser.

Resultaterne for hhv. indskoling (0. – 3. årgang) og mellemtrin/udskoling (4. – 9. årgang) opgøres på forskellig vis. Derfor bliver de i det følgende behandlet hver for sig.

Først præsenteres undersøgelsens resultater på Helsinge Realskole – og vi sammenligner med landsgennemsnittet. Dernæst peger vi på tendenser og på hvordan, vi som skole har tænkt at handle.

Ud over disse tiltag følger hver enkelt klasselærer op på trivselsundersøgelsens resultater for netop hendes/hans klasse. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet vurderings- og handleplansværktøjer, som kan hjælpe læreren med at omsætte resultaterne til indsatser, der øger elevernes trivsel. Derudover diskuterer skolens elevråd resultaterne.

Resultater fra indskolingen – eksempler fra 0. – 3. årgang:

Social trivsel:
Er du glad for din skole?
Landsgennemsnit: Ja, meget/ja, lidt: 97,5%
Helsinge Realskole: Ja, meget, ja lidt: 100 %

Er du glad for din klasse?
Landsgennemsnit: Ja, meget/ja lidt: 97,6%
Helsinge Realskole: Ja, meget/ja lidt: 98 %

Faglig trivsel:
Kan du koncentrere dig i timerne?
Landsgennemsnit: Ja, for det meste/ Ja, nogle gange: 87,5%
Helsinge Realskole: Ja, for det meste/ Ja, nogle gange: 91,0%

Støtte og inspiration:
Er du glad for dine lærere?
Landsgennemsnit: Ja, meget/ja lidt: 98 %
Helsinge Realskole: Ja, meget/ja lidt: 100 %

Er I med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?
Landsgennemsnit: Ja, tit/ja, nogle gange: 60 %
Helsinge Realskole: Ja, tit/ja, nogle gange: 60 %

Ro og orden:
Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?
Landsgennemsnittet: Nej: 45,9%
Helsinge Realskole: Nej: 40,0%

Fysiske og æstetiske omgivelser:
Er toiletterne på skolen rene?
Landsgennemsnit: Ja, for det meste:/Ja, nogle gange: 58,9 %
Helsinge Realskole: Ja, for det meste:/Ja, nogle gange: 76,0 %

Social trivsel: Det er meget glædeligt, at 100 % af vores elever er glade for deres skole og 98 % er glade for deres klasse. Vi ved, at elevernes oplevelse af trivsel og tryghed er afgørende for deres lyst til at gå i skole og lære. ”Trivsel” er en af skolens kerneværdier – og vi arbejder på mange områder målrettet på, at vores elever trives. Her har klasselæreren en meget vigtig rolle, som den der specielt ser det enkelte barn samt leder trivselsarbejdet i klassens time – ofte i samarbejde med den klassepædagog, der på 0. – 2. årgang er tilknyttet klassen. Klassepædagogen hjælper i særlig grad med at håndtere elever med særlige udfordringer – til glæde for både disse elever og resten af klassen. Desuden er pædagogen bindeled mellem skolen og SPOR 4, så eleverne oplever en sammenhæng i deres dag.
Gode frikvarterer er vigtige for børnene. Aftaler om legegrupper samt legepatruljer ledet af store elever fremmer oplevelsen af en god trivsel. I elevrådet bidrager eleverne med ideer til bedring af trivslen.

Skolen understøtter, når forældre planlægger og udfører aktiviteter for børn og forældre, hvor den sociale trivsel i klassen fremmes.

Støtte og inspiration: Det er meget positivt, at 100 % af eleverne svarer, at de er glade for deres lærere, da vi ved, at relationen mellem lærere og elever er afgørende for elevernes læringsudbytte. Mht. medbestemmelse oplever 60 % af eleverne dette. For to år siden lå tallet på 50.8 %. Det er glædeligt, at lærerne i højere grad skaber rum for, at eleverne udvikler deres evne til at forvalte medbestemmelse.

Ro og orden: Vi kan se på elevernes besvarelser, at ro i timen fortsat er et indsatsområde. Skolen vil iværksætte en indsats, hvor vi både vil involvere lærere, pædagoger og elever.

Fysiske og æstetiske omgivelser: 76 % af eleverne oplever, at toiletterne er rene på skolen. Her ligger vi betydeligt over landsgennemsnittet på 58.9 %. Vi er glade for, at eleverne er så tilfredse. Vi ved også, at det er et område, hvor vi fortsat skal være opmærksomme. Der bliver gjort rent to gange om dagen. Det er vigtigt, da der ofte kan ske uheld med de små elever. Det er en on-going opgave at bevidstgøre eleverne om deres egen andel i, at toiletterne er rene og behagelige at benytte dagen igennem.

Resultater fra mellemtrin og udskoling 4. – 9 årgang:

Landsgennemsnit Helsinge Realskole 4. – 9. årgang
1. Social trivsel 3,9 4,3
2. Faglig trivsel 3,7 3,9
3. Større og inspiration 3,2 3,4
4. Ro og orden 3,8 3,8

 

For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige. Herefter er alle elevers gennemsnit kategoriseret i fire intervaller, hvor 1.0 – 2.0 betegner den ringest mulige trivsel, herefter kommer 2.1 – 3.0 samt 3.1 – 4.0 og endelig 4.1 – 5.0, der betegner den bedst mulige trivsel.

Det samlede billede for mellemtrin og udskoling er, at vi på alle fire indikatorer ligger lidt over eller på niveau med landsgennemsnittet. Det er glædeligt. Vi har nærstuderet besvarelserne og lavet planer for, hvordan vi vil arbejde for at styrke trivslen inden for visse indikatorer. Derudover har klasselæreren lavet individuelle handleplaner, da der er udsving mellem de enkelte klasser.

Social trivsel:  Her optræder spørgsmål som:

Andre elever accepterer mig som jeg er?
Jeg føler mig tryg i skolen?
Er du blevet mobbet i dette skoleår?
Er du bange for at blive til grin i skolen?
Føler du dig ensom?

Vi har valgt at fokusere på de to sidste spørgsmål:

Er du bange for at blive til grin i skolen?

En stor del af eleverne på mellemtrinnet svarer, at de er bange for at blive til grin i skolen. Det er bekymrende, da vi ved, det er vigtigt at turde at prøve og risikere at fejle i en læringssituation.

Skolen vil oprette en ressourcegruppe bestående af lærere og elever, der kan inspirere og understøtte lærerens arbejde på dette område i de enkelte klasser.

Føler du dig ensom?

Skolen er foruroligede over, hvorfor der på nogle årgange er cirka 30 % af eleverne, der ”engang imellem”, ”tit” eller ”meget tit” føler sig ensomme. Vi vil gerne afklare, om det er i skolen eller i fritiden, eleverne har denne følelse. Det vil vi gøre ved at drøfte det i elevrådet, i klasserne og endelig vil vi arbejde med det på afdelingsmøder for lærerne. Herudfra vil vi udarbejde et konkret idekatalog med elevernes og lærernes input. Vi arbejder desuden på, at ensomhed bliver temaet til foredraget på skolens generalforsamling i april 2020.

Faglig trivsel: 90 % af eleverne er enige i udsagnet:Jeg klarer mig godt i skolen”.  Det er positivt, at eleverne har den bevidsthed. Andre spørgsmål i denne kategori lyder: ”Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil i skolen?” eller ”Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen”. Det øger elevernes læring, når de selv reflekterer over deres faglige fremskridt, mål og om, hvordan de lærer bedst. Vi vil som skole fortsat have fokus på at hjælpe eleverne med disse refleksioner.

En stor gruppe af eleverne svarer negativt på udsagnet: ”Når jeg bliver forstyrret, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen”. Det er bekymrende. De enkelte klasseteam vil arbejde med, hvordan dette område kan forbedres i klasserne. Målet er, at den enkelte elev skal lære at tage ansvar for ikke at forstyrre sig selv og andre.

Støtte og inspiration: En del elever oplever undervisningen kedelig. Det har vi set før. Vi ved, at det kan være hårdt og af og til kedeligt at tilegne sig nyt stof. Alligevel skal vi som skole være nysgerrige på, hvad vi kan gøre her. Hvad er elevernes ansvar? Hvad er skolens og lærernes? Hvad kan vi fælleskab gøre for at vække elevernes lyst og motivation?

Oplevelsen af kedsomhed i skolen er en tendens. Og et aspekt af denne oplevelse er elevernes oplevelse af medbestemmelse. På landsplan ligger gennemsnittet på dette område desværre højere end på vores skole, men vi skal alligevel tage det alvorligt.

Udfordringen er så kompleks, at ledelse, lærere, vejledere og elever i fællesskab vil tage ansvar og arbejde på at nedsætte andelen af elever, der oplever undervisningen som kedelig, og som oplever manglende medbestemmelse.

Ro og orden: Her skal eleverne fx svare på: ”Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?”, ”Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne?” og ”Er der larm i klassen?”

Vi kan se på elevernes besvarelser, at ro i timen fortsat er et indsatsområde. Vi har som skole kontinuerligt fokus på ”ro i timerne” – og vi støtter op om lærere, der har udfordring med klasseledelse.

Ekstra spørgsmål og fysiske og æstetiske omgivelser – TOILETTER:

”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Over 40 % af eleverne i udskolingen oplever dette, mens tallet er lidt lavere for mellemtrinnet. Vi er stolte af at ligge betragtelig over landsgennemsnittet på 14,2 %.

Vi kan se på besvarelserne, at toiletter stadig er et indsatsområde. Skolen har i løbet af året indført dagrengøring, der betyder, det er muligt at være over toiletterne i løbet af dagen. Toiletterne i udskolingen er for nylig blevet renoveret, og vi kan se, det har en positiv effekt.

Udarbejdet februar 2020 af:

Afdelingsleder Lene Okkerstrøm Rydahl

Skoleleder Alice Bach Andersen

Pædagogisk leder Rikke Holst Vigilius

Print Friendly, PDF & Email