Antimobbestrategi for Helsinge Realskole

Formål med antimobbestrategi

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Skolen tolererer ingen form for mobning.

Hvad er mobning?

Mobning er en systematisk og gentaget negativ psykisk og/eller fysisk påvirkning af en person. Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.
Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Mobning kan tage mange former, f.eks.:
Verbalt: øgenavne eller sårende bemærkninger.
Socialt: eleven bliver holdt uden for fællesskabet.
Materielt: at eleven får ødelagt sine ting.
Psykisk: at eleven bliver truet eller tvunget til noget.
Fysisk: eleven bliver slået eller sparket.

Digital mobning
Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:
At lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
At udelukke bestemte personer fra sociale fora, f.eks. fra en klassegruppe på Facebook.

Tegn på, at elev bliver mobbet/ikke trives
En elev, der bliver mobbet kan f.eks. reagere ved at:
Blive mere stille.
Blive mere aggressiv.
”Gemme sig” i klassen.
Få mere fravær.
I en klasse, hvor der sker mobning kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere urolig og får koncentrationsbesvær.

Forebyggelse af mobning

Alle medarbejdere:
Har sat sig ind i skolens værdier- og ordensregler samt skolens antimobbestrategi.
Har pligt til at informere teamet og nærmeste leder ved oplevelse af konkrete problemer.

Ledelse:
Sørger for, at årlige trivselsundersøgelser for eleverne bliver gennemført.
Sørger for, at elevrådene drøfter skolens forebyggelse af mobning.

Klasselærer:
Gennemgår skolens værdier, ordensregler og antimobbestrategi med klassen.
Laver klasseregler sammen med klassen ved skolestart og får dem hængt op.
Sørger for, at ”god klasserumskultur” bliver drøftet i klassens time.
Sætter tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler om trivsel.
Laver fællesskabsfremmende aktiviteter.
Bruger resultaterne af trivselsundersøgelsen.
Arbejder med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor.

Alle klassens lærere:
Er opmærksomme på klassens og den enkelte elevs trivsel.
Er opmærksomme på sproget i klassen.
Tager ansvar for gruppedannelse og elevers placering i rummet.

Klasser og enkeltelever:
Lever op til skolens værdier, deltager i skolens fællesskab, opfører sig med respekt, viser hensyn og overholder i øvrigt ordensreglerne.
Sørger for, at klassearrangementer er for alle.
Siger fra over for drilleri og mobning.
Opretholder en god tone, også på de sociale medier.
Deler ikke billeder af andre.
Inddrager lærere/pædagoger/nærmeste leder ved den mindste mistanke om mobning.

Handleplan – hvad gør vi

Hvad gør lærere/pædagoger
I en konkret sag vil de enkelte punkter blive anvendt i rækkefølge eller efter behov.
Læreren/pædagogen taler med de involverede børn enkeltvis og evt. samlet. De involverede taler sig frem til en løsning. Der laves klare aftaler, som skrives ned i en handleplan.
Læreren/pædagogen lægger handleplanen i klasseloggen og N-drevet og informerer forældrene.
Nærmeste leder informeres om handleplanen, som skal være lavet senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysninger om problemet.

Hvad kan du som forælder gøre, hvis du oplever dit barn blive mobbet:
Spørg ind til dit barns oplevelse: Hvor, hvornår, hvordan og hvem.
Hjælp dit barn med nogle redskaber til at håndtere den konkrete situation.
Tal pænt om kammerater, forældre, pædagoger og lærere i børnenes påhør.
Kontakt dit barns klasselærer eller pædagog.
Vær opmærksom på, at jeres fokus er på ét barn – skolens fokus er på alle elevers trivsel.

Hvad kan du som elev i klassen gøre:
Hvis du oplever, at en kammerat i din klasse bliver mobbet er det vigtigt, at du ikke ignorerer det og lader som ingenting:
Gør, hvad du kan for at stoppe mobningen.
Fortæl det til en voksen – lærer/pædagog/forælder.

Fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188636

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Herved bekendtgøres lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 311 af 4. april 2017.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende overskriften til kapitel 1, kapitel 1 a, § 3, stk. 2, kapitel 4 a og kapitel 4 b træder i kraft den 1. august 2017, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.).

Kapitel 1
Generelle rettigheder og pligter

§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.
Stk. 3. Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.

Kapitel 1 a
Pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø

§ 1 a. Reglerne i dette kapitel gælder for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser.
§ 1 b. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, jf. dog stk. 2. Strategien revideres efter behov.
Stk. 2. Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Strategien revideres efter behov.
§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.
Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

Print Friendly, PDF & Email